Foredrag om omsorgstræthed v. Anne-Mette Sohn

Kom til et spændende foredrag om omsorgstræthed v. Anne-Mette Sohn
 
Med forskning og erfaring som mor til ung mand med autisme i ryggen fortæller cand.pæd. i pædagogisk psykologi Anne-Mette Sohn Jensen om, hvordan du kan passe godt på dig selv som forældre.
 
 I foredraget får du viden om og redskaber til at håndtere nogle af de tunge følelser, der kan være forbundet med at have et barn med autisme. Udgangspunktet er nyeste forskning i hjerne og følelser samt et indblik i de gode resultater, der er for træning i compassion.
 
Compassion er anerkendelse og lindring af smerte og lidelse - både hos dig selv og andre, og det er et af de redskaber, som Anne-Mette har anvendt for at drage omsorg for sig selv. 
 
Anne-Mette Sohn Jensen er selvstændig underviser, foredragsholder og forfatter til fem bøger, senest bogen Omsorgstræthed - syv forebyggende principper, som foredraget her baserer sig på.
 
I efteråret kommer hendes nyeste bog, som handler om følelser, og I får derfor også et lille indblik i nyeste forskning om netop følelsesregulering. Du kan læse mere på www.annemettesohn.dk
 

Information om arrangementet

Dato og tid Tirsdag d. 14. maj 2024 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist Fredag d. 10. maj 2024 kl. 09:00

Sted Frivillig Thy
Nytorv 8
7700 Thisted

Arrangør

Kreds Limfjord
Tlf. +45 22954979
formand@kredslimfjord.dk

Hop til start tilmelding