Kreds Limfjord har den store fornøjelse af igen at invitere unge med autisme fra 15 år og opefter, til en aften i komikkens tegn med standupkomiker Olav Lundsgaard
Olav Lundsgaard er en spirende ung komiker og så er han autist. Siden 2013 har Olav stået på forskellige comedyscener rundt om i hele landet og med sit første one-man show ‘Kun et menneske’, der kunne opleves i flere byer i 2020, underholdt han flere hundrede mennesker og brød den fortærskede og forkerte myte om ”autister har ingen humor”
Nu turnerer han med ‘den svære toer’ med showet ”Stativ, autist, kasket” og udnytter sin krøllede, autistiske hjernes profit med bider og jokes om både sig selv, sin diagnose, politik, samfund, sport og meget mere. Til comedyaften vil han byde ind med et traditionelt ”Open Mic” sæt og vi håber på at se en masse unge mennesker til en sjov og hyggelig aften.
Der vil være snacks på bordene og så vil være muligt at købe drikkevarer
Dørene åbnes kl. 19.30
Showet starter kl. 20.00 og varer ca. 45 min
Arrangementet slutter kl. 21.00